Getting There

Man kan komme til og fra Monopoli med fly til Bari eller Brindisi lufthavn. Der er flere selskaber, der flyver til disse to lufthavne, flest til Bari, der er langt større end Brindisi. Man kan tage med SAS/Lufthansa over München og derfra til Bari. Eller over Rom med Norwegian eller SAS og derfra med indenrigsfly ca. 1 time til Bari eller med tog godt 4 timer, f.eks. hvis man starter eller slutter ferien med nogle dage i Rom. Airone’s afgange er i mange tilfælde de samme som Alitalias, ofte blot billigere. Airberlin med skift i Berlin eller Düsseldorf er også oplagt mulighed, da deres forbindelser er ret hurtige. Eller Easyjet via Milano til Bari. I sommerhalvåret flyver AirBaltic om lørdagen til Bari via Riga.

Mulighederne er mange, så tjek de forskellige flyselskaber, når I ved, hvornår I skal af sted. Nogle gange er det billigere at booke via et rejsebureau på nettet (f.eks via Momondo eller Travellink) end direkte på selskabets hjemmeside. Man kan som regel komme derned for ca. 2200,- kr. retur, hvis man ikke er for sent ude, nogle gange – og navnlig uden for sæsonen – billigere med discountselskaberne. Kører man i bil, skal man have god tid, da der er ca. 2400 km fra København til Monopoli!

Lufthansa

SAS

AirBerlin

AirBaltic

AirOne

Alitalia

Easyjet

Norwegian

SWISS

Bari lufthavn er der både en lufthavnsbus (lille blå) og en almindelig bus til og fra banegården i centrum. Lufthavnsbussen holder lige uden for ankomsthallen til højre, tager knapt 30 min. og koster 4,00 €. Man køber billet hos chaufføren. Se afgangstider på www.autoservizitempesta.it Fanger man den normale orange bybus, nr. 16, kommer man til byen for 1€, men det tager så lidt længere. Billetter købes hos boghandleren på 1. sal i lufthavnen. Begge busser ender ved hovedbanegården. Taxa fra Bari lufthavn til stationen koster ca. 30 €. Tog fra Bari til Monopoli tager ca. 30 min. afhængigt af hvilket tog, man lige fanger. En normal billet koster ca. 3,10 €. Billetter ved lugen eller i automaterne i samme lokale. De skal stemples i de grønne automater. Togtider kan findes på www.trenitalia.it  Ligeledes findes der et lufthavnstog fra lufthavnen til Bari hovedbanegård (Centrale). Følg skiltene i lufthavnen, der er et stykke at gå. Billetter kan kun købes i automaten helt nede på vej til toget og koster 5,-€. Denne tur tager kun 15 min. Toget ender i en separat bygning ved siden af hovedbanegården. Når man skal tilbage fra Bari til lufthavnen kan billet købes i den lille bar oppe i gadeplan i stationsbygningen. Vær opmærksom på at komme med det rigtige tog, der stopper i lufthavnen!

Brindisi lufthavn (oplysningerne her er fra 2011!) holder bussen (grøn) lige uden for ankomsthallen til højre, og den kører hver time kl. xx.15 og xx.45 hele dagen indtil kl. 23.45. Billetter kan købes i boghandlen inde i ankomsthallen for 0,80€ og hos chaufføren for 1,50€. Når man kører fra Brindisi station til lufthavnen skal man på bussen samme sted, som man stod af, da den kører i en cirkel. Billetter kan købes i den lille tabacchi lige over for stoppestedet. Den kører hver time kl. xx.25 og xx.55 og tager blot 10 min. Tog fra Brindisi til Monopoli tager 35-45 min. alt efter hvilket tog, man fanger, se afgange og priser på www.trenitalia.it

Comments are closed.